Solens ultraviolette stråler (UV) kan hverken ses eller føles af mennesker. Det er de stråler, der bruner vores hud, men de kan også skade huden og øge risikoen for hudkræft.
Tre slags ultraviolette stråler
Man skelner mellem tre forskellige slags UV-stråler: UV-A stråler, UV-B stråler og UV-C stråler.
UV-A
UV-A stråler trænger dybt ind i huden og giver den farve ved at øge mængden af pigment. Det er UV-A stråler, der kan fremskynde ældningstegn i huden (rynker) og øge risikoen for hudkræft. Visse typer af medicin kan gøre huden mere lysfølsom, og da kan UV-A stråler fremkalde fotosensibiliserende reaktioner, så man lettere bliver skoldet og får udslæt. Derfor skal man passe ekstra på med at opholde sig i solen, hvis man samtidig tager medicin.
UV-B
UV-B stråler er den store synder i forhold til at øge risikoen for kræft. Samtidig gør UV-B stråler huden tykkere og er årsag til solskoldning og soleksem. UV-B strålingen er kraftigst omkring ækvator, hvor solen står vinkelret på jorden.
UV-C
Solens farligste stråler kaldes UV-C. Men UV-C absorberes af ozonlaget i atmosfæren og når derfor ikke ned til jordens overflade. Ozonlaget er stadigt intakt over Skandinavien.
