|
Gode råd om solcremer - gælder for alle mærker
Kemiske og kemisk/fysiske solcremers faktortal falder, når der ved brug kommer ilt eller bakterier i flasken. Cremerne har derfor en begrænset holdbarhed. Smid cremer fra sidste år ud og køb nye, hvis du vil være sikker på faktortallet.
Solcremer med rent fysisk solfilter, som f.eks. Lavera, beholder deres faktortal, såfremt de opbevares korrekt. Har cremen "ligget stille" i længere tid bundfældes mineralerne, som danner filteret og cremen skal derfor rystet rigtigt meget for at fordele filteret jævn igen.
Udsæt ikke solcreme for direkte sollys. Læg dem efter brug i en taske eller under håndklædet, da effektiviteten ellers vil mindskes.
Solcremer der sælges i udlandet kan være gamle og kan indeholder stoffer, som Miljøstyrelsen fraråder at benytte til børn under 12 år. Det er sikrest at købe dine solcremer i Danmark.
Fysisk solfilter virker med det samme. Kemisk solfilter eller en kombination af kemisk- og fysisk solfilter virker først 15-20 minutter efter det er smurt på. På bare 15 minutter kan et barn med lys hud blive solskoldet under varmere himmelstrøg.
Brug gerne en højere faktor til udsatte områder som skuldre, næse, ører og omkring øjnene.
Er din hud meget sart bør du bruge en solcreme uden æteriske olier, f.eks. Lavera Neutral solcreme.
UV-A og UV-B beskyttelse dækker de flestes behov. Skal du derimod langt mod nord eller langt mod syd eller til områder, hvor der lejlighedsvist kan være forringet ozonlag, skal du benytte solcreme som også indeholder beskyttelse mod UV-C stråler.
Benyt altid After-Sun efter sol, da denne type creme tilfører huden optimal fugtighed, virker kølende og lindrer en rød, øm hud. En almindelig bodylotion er ikke effektiv nok.
 |